Skovlandbrug/Agroforestry / Projekt: Flerårig Grønt - FØL / Delleverancer pr. 31. dec. 2021 / AP3. Skovhave og højbede med flerårige blandingsafgrøder.

AP3. Skovhave og højbede med flerårige blandingsafgrøder.

Katrinelundens skovhave 2021

Af Rikke Haugaard, Katrinelunden

Skovhavens design
Katrinelundens skovhave er anlagt i 2019 på et areal på 25 x 50 meter. Arealet har tidligere været græsningsareal for frilandsgrise. Jordtypen er lerblandet muldjord og arealet var ved etablering med græsdække med urter, hovedsageligt vejbred, bibernelle, kløver og røllike.
Skovhaven er placeret mellem den landevej, der afgrænser grunden og en befæstet kørevej til skovlandbruget, og grænser op til Fælleshaven med primært etårige grøntsager og bærbuske på den ene side og hønsegården til den anden side.

Skovhavens øverste lag består af spisekastanjer, valnøddetræer og blommetræer, mellemlaget består af storfrugtet hassel og solbærbuske, urtelaget af blandingsbede med flerårige grøntsager og under hasselbuskene sankthans urt.
 
Trælagene er endnu i den tidlige etablering, så der er god tilgang af dagslys til urtelaget. Urtebedene er etableret ved afdækning med pap, halm og hestegødning oven på græsdækket og gange mellem bedene er halmdækkede. Under haslerne er der i år dyrket kartofler efter lasagnemetoden og efterfølgende sat stiklinger af sankhansurt, der er tiltænkt at udskygge græs og ukrudt under hasselbuskene.
 
Blandingsbedene
Blandingsbedene med flerårige urter er etableret i bed 1, 2 og 6.
Bedene 1 og 2 er opdelt af solbærbuske i 5 zoner, hvor hver zone er tilplantet med en eller to flerårige urter.
 
I bed 1 er der i 2020 sat udplantningsplanter af skorzoner, stolt henriks gåsefod, bladbede og takkeklap. Skorzoner og stolt henriks gåsefod har etableret sig godt, og frøspreder sig i bedet, også ind i de tilstødende zoner. Bladbeden var meget frodig og veletableret første år, men blev i foråret 2021 spist af snegle, og var forsvundet fra bedet i hele sommerperioden. Den er dog kommet igen i efteråret med 3 livskraftige planter. Det er dog ikke nok til at fylde zonen ud, og der kommer nu spinatsyre i de ledige områder. Takkeklap blev sat for sent og havde derfor svært ved at etablere sig. Der er enkelte planter, der er kommet i vækst i sommerperioden 2021.


I bed 2 er der i 2020 sat udplantningsplanter af bronzefennikel, skorzoner, kål og spinatsyre. De har alle etableret sig godt, men bedet hr været plaget af mosegris, hvilket har udtyndet bedet, og det står samlet set med en mere åben beplantning end bed 1. Kål er i en zone sat i sammen med bronzefennikel og i en anden sammen med spinatsyre. Kålen har en meget kraftig vækst og skygger for zonens øvrige planter, ligesom den har tendens til at lægge sig ned, og dermed vælte nabovæksterne.

Bed 6 er beplantet som en zone med en langsgående række kål og spredesået løvstikke. Kålen er veletableret med planter der og 60-80 cm høje. Løvstikken kommer jævnt, men virker ikke så veletableret endnu, men en lidt pisten vækst i 30-40 cm højde og en forholdsvis bleg farve. Min teori er at kålen har bedst fat fordi den er sat som forspirede planter, hvor der er lavet hul gennem paplaget, mens løvstikken er spredesået og dermed har svært ved at etablere dybe rødder hvor paplaget endnu ikke er nedbrudt.
 
Konklusion
Blandingsbedenes fordele er at de veletablerede planter breder sig enten ved rodformering eller frøformering til de områder hvor andre planter har haft misvækst eller skadedyr angreb. Der er derfor stor chance for at få en god høst selv om enkelte sorter bukker under, og man får et bed med planter, der er tilpasset de særlige forhold på stedet. Det er på den måde et robust design.
I forhold til høst er metoden sammenlignelig med at sanke i naturen, da den samme plante skal findes på forskellige lokationer, og i mindre udbredelse. Det er høst med hånd eller saks.
 
Sammensætningen af planterne i naboskaber kan med fordel tage hensyn til hvilke planter, der er meget kraftigt voksende (f ex kål) eller kraftigt ekspanderende (f ex spinatsyre). De kraftigt voksende vil have tendens til at udskygge naboplanterne, mens de kraftigt ekspanderende vil overtage magten i området. Andre faktorer er hvilke planter, der har bladgrønt i hele sæsonen (f ex skorzoner) og hvilke der kun har i tidligt forår og sent efterår (f ex spinatsyre) og dermed efterlader mulighed for en anden afgrøde i sommerperioden.
 
Næste år (2022) vil der kunne evalueres mere præcist på naboskabernes udvikling, og hvilke planter der kan trives i dem.
Myrrhis v/Tycho Holcomb | CVR: 34829594 | Friland 30, 8410 Rønde - Denmark | Tlf.: +45 2423 3883 | myrrhis@friland.org