AP3.: Skovhave & højbede med flerårige blandingsafgrøder

Delleverancer 2022 - Klimaneutral økologi på små økologiske jordbrug


Katrinelundens skovhave 2022

Af Rikke Haugaard, Katrinelunden


Skovhavens design
Katrinelundens skovhave er anlagt i 2019 på et areal på 25 x 50 meter. Arealet har tidligere været græsningsareal for frilandsgrise. Jordtypen er lerblandet muldjord og arealet var ved etablering med græsdække med urter, hovedsageligt vejbred, bibernelle, kløver og røllike.
Skovhaven er placeret mellem den landevej, der afgrænser grunden og en befæstet kørevej til skovlandbruget, og grænser op til Fælleshaven med primært etårige grøntsager og bærbuske på den ene side og hønsegården til den anden side.


Skovhavens øverste lag består af spisekastanjer, valnøddetræer og blommetræer, mellemlaget består af storfrugtet hassel og solbærbuske, urtelaget af blandingsbede med flerårige grøntsager og under hasselbuskene sankthans urt.


Trælagene er endnu i den tidlige etablering, så der er god tilgang af dagslys til urtelaget. Urtebedene er etableret ved afdækning med pap, halm og hestegødning oven på græsdækket og gange mellem bedene er halmdækkede. Under haslerne er der i år dyrket kartofler efter lasagnemetoden og efterfølgende sat stiklinger af sankhansurt, der er tiltænkt at udskygge græs og ukrudt under hasselbuskene.


I 2022 er der etableret en yderligere underdeling af arealet ved at udplante en række blomster eller urter mellem hasselbuskene og blandingsbedene. Dette giver et mindre gangareal og et større dyrkningspotentiale. Der er en del ukrudt i gangarealerne og der er derfor forsøgt etableret bunddække i form af krybende fredløs og korsknap. Bunddækket breder sig også til blandingsbedene og udkonkurrerer visse steder de flerårige urter, ligesom der i perioder har været et tæppe af snegle under bunddækkeplanterne. Det er derfor valgt i efteråret 2022 at dække med flis i gangarealerne. Bunddække er delvist bevaret i blandingsbedene, men reduceret i de områder, hvor snegletrykket er for stort eller urterne ikke veletablerede.


Blandingsbedene

Blandingsbedene med flerårige urter er etableret i bed 1, 2 og 6 i 2020, bed 7 i 2021 og bed 1a, 1b, 2a, 2b, 3, 3a og 3b i 2022.

Bedene 1 og 2 er opdelt af solbærbuske i 5 zoner, hvor hver zone er tilplantet med en eller to flerårige urter.

I bed 1 er der i 2020 sat udplantningsplanter af skorzoner, stolthenriks gåsefod, bladbede og takkeklap. Skorzoner og stolthenriks gåsefod har etableret sig godt, og frøspreder sig i bedet, også ind i de tilstødende zoner. I 2022 er der meget fin vækst i både skorzoner og stolthenrik, som dominerer bedet. Bladbeden var meget frodig og veletableret i 2020, men blev i foråret 2021 spist af snegle, og var forsvundet fra bedet i hele sommerperioden. Den er dog kommet igen i efteråret 2021 med 3 livskraftige planter. Det er ikke nok til at fylde zonen ud, og der kommer nu spinatsyre i de ledige områder. Samme mønster gentager sig i 2022 og zonen består nu af bladbede og spinatsyre. Takkeklap blev i 2020 udplantet for sent og havde derfor svært ved at etablere sig. Der er enkelte planter, der er kommet i vækst i sommerperioden 2021 men i 2022 er der ingen takkeklap tilbage.


Bed 1a og 1b er etableret i 2022 og underdeler gangarealet på begge sider af bed 1. Bed 1a er etableret med udplantning af purpur sulhat og havrerod i en enkelt række. Bed 2a er etableret med flerårige kål, dels de bedste planter flyttet fra de eksisterende blandingsbede og dels frø sået slut september.


I bed 2 er der i 2020 sat udplantningsplanter af bronzefennikel, skorzoner, kål og spinatsyre. De har alle etableret sig godt, men bedet har været plaget af mosegris, hvilket har udtyndet bedet, og det står samlet set med en mere åben beplantning end bed 1. Kål er i en zone sat i sammen med bronzefennikel og i en anden sammen med spinatsyre. Kålen har en meget kraftig vækst og skygger for zonens øvrige planter, ligesom den har tendens til at lægge sig ned, og dermed vælte nabovæksterne. Kålplanterne er derfor i 2022 taget ud af bedet og flyttet til et selvstændigt bed. I 2022 er der sået stolthenriks gåsefod og skorzoner i de områder, hvor de oprindelige udplantede urter ikke har etableret sig, og disse etablerer sig fint. Der er desuden få takkeklap og fliget solhat, der er dukket op i løbet af sæsonen 2022, hvor det ellers ikke har været muligt at etablere hverken takkeklap eller fliget solhat hverken som frøformeret eller som udplantning pga snegle.

Bed 2a og 2 b er etableret i 2022 og underdeler gangarealet på begge sider af bed 2. Bed 2a er etableret med udplantning af pibeløg fra bed 7 og bronzefennikel fra blandingsbedene. Bed 2 b er etableret med udplantning af timian fra fælleshaven.

Bedene 3 er startet i 2022 med såning af frø fra spinatsyre, bed 3a med udplantning af overskydende skorzoner og bed 3b består af dagliljer og asters.

Bed 6 er beplantet som en zone med en langsgående række kål og spredesået løvstikke. Kålen er veletableret med planter der er 60-80 cm høje. Løvstikken kommer jævnt, men virker ikke så veletableret endnu, med en lidt pisten vækst i 30-40 cm højde og en forholdsvis bleg farve. Min teori er at kålen har bedst fat fordi den er sat som forspirede planter, hvor der er lavet hul gennem paplaget, mens løvstikken er spredesået og dermed har svært ved at etablere dybe rødder hvor paplaget endnu ikke er nedbrudt. Kålplanterne er i 2022 flyttet til et selvstændigt bed, og bed 6 er nedlagt indtil videre.

Bed 7 er et cirkulært bed omkring en storfrugtet tjørn kranset af skt. Hansurt og med forskellige flerårige løg og porrer. Bedet er i 2021 etableret med en ydre krans af flerårige kål, disse er i 2022 flyttet til et selvstændigt bed, og der er i stedet etableret en krans af skt. Hansurt, som skal bremse græsset i at vokse ind i beddet. På nordsiden af bedet er der et mindre hügelbed med vilde urter og et æbletræ. Bedet har ikke fra start været etableret med bunddække, men er i løbet af 2022 delvist dækket af hvidkløver og potentil. De flerårige løg har især i foråret været godt besøgt af snegle, men har alligevel i løbet af sommeren etableret sig rigtig fint, og sat mange blomster og topløg, som er sået og plantet i området og i andre bede. Der har været høst af toppe, porrer, blomster og enkelte løg, og variationerne i sorterne og måden at høste på giver en god og varieret afgrøde fra tidligt forår og til oktober.


Konklusion
Blandingsbedenes fordele er at de veletablerede planter breder sig enten ved rodformering eller frøformering til de områder hvor andre planter har haft misvækst eller skadedyr angreb. Der er derfor stor chance for at få en god høst selv om enkelte sorter bukker under, og man får et bed med planter, der er tilpasset de særlige forhold på stedet. Det er på den måde et robust design.
I forhold til høst er metoden sammenlignelig med at sanke i naturen, da den samme plante skal findes på forskellige lokationer, og i mindre udbredelse. Det er høst med hånd eller saks.


Sammensætningen af planterne i naboskaber kan med fordel tage hensyn til hvilke planter, der er meget kraftigt voksende (f ex kål) eller kraftigt ekspanderende (f ex spinatsyre). De kraftigt voksende vil have tendens til at udskygge naboplanterne, mens de kraftigt ekspanderende vil overtage magten i området. Andre faktorer er hvilke planter, der har bladgrønt i hele sæsonen (f ex skorzoner) og hvilke der kun har i tidligt forår og sent efterår (f ex spinatsyre) og dermed efterlader mulighed for en anden afgrøde i sommerperioden.

Næste år (2022) vil der kunne evalueres mere præcist på naboskabernes udvikling, og hvilke planter der kan trives i dem.