Delleverancer 2022 - Klimaneutral økologi på små økologiske jordbrug
Af Rikke Haugaard, Katrinelunden
Skovhavens design
Katrinelundens skovhave er anlagt i 2019 på et areal på 25 x 50 meter. Arealet har tidligere været græsningsareal for frilandsgrise. Jordtypen er lerblandet muldjord og arealet var ved etablering med græsdække med urter, hovedsageligt vejbred, bibernelle, kløver og røllike.
Skovhaven er placeret mellem den landevej, der afgrænser grunden og en befæstet kørevej til skovlandbruget, og grænser op til Fælleshaven med primært etårige grøntsager og bærbuske på den ene side og hønsegården til den anden side.
Skovhavens øverste lag består af spisekastanjer, valnøddetræer og blommetræer, mellemlaget består af storfrugtet hassel og solbærbuske, urtelaget af blandingsbede med flerårige grøntsager og under hasselbuskene sankthans urt.
Trælagene er endnu i den tidlige etablering, så der er god tilgang af dagslys til urtelaget. Urtebedene er etableret ved afdækning med pap, halm og hestegødning oven på græsdækket og gange mellem bedene er halmdækkede. Under haslerne er der i år dyrket kartofler efter lasagnemetoden og efterfølgende sat stiklinger af sankhansurt, der er tiltænkt at udskygge græs og ukrudt under hasselbuskene.
I 2022 er der etableret en yderligere underdeling af arealet ved at udplante en række blomster eller urter mellem hasselbuskene og blandingsbedene. Dette giver et mindre gangareal og et større dyrkningspotentiale. Der er en del ukrudt i gangarealerne og der er derfor forsøgt etableret bunddække i form af krybende fredløs og korsknap. Bunddækket breder sig også til blandingsbedene og udkonkurrerer visse steder de flerårige urter, ligesom der i perioder har været et tæppe af snegle under bunddækkeplanterne. Det er derfor valgt i efteråret 2022 at dække med flis i gangarealerne. Bunddække er delvist bevaret i blandingsbedene, men reduceret i de områder, hvor snegletrykket er for stort eller urterne ikke veletablerede.
Blandingsbedene
Blandingsbedene med flerårige urter er etableret i bed 1, 2 og 6 i 2020, bed 7 i 2021 og bed 1a, 1b, 2a, 2b, 3, 3a og 3b i 2022.
Bedene 1 og 2 er opdelt af solbærbuske i 5 zoner, hvor hver zone er tilplantet med en eller to flerårige urter.
I bed 1 er der i 2020 sat udplantningsplanter af skorzoner, stolthenriks gåsefod, bladbede og takkeklap. Skorzoner og stolthenriks gåsefod har etableret sig godt, og frøspreder sig i bedet, også ind i de tilstødende zoner. I 2022 er der meget fin vækst i både skorzoner og stolthenrik, som dominerer bedet. Bladbeden var meget frodig og veletableret i 2020, men blev i foråret 2021 spist af snegle, og var forsvundet fra bedet i hele sommerperioden. Den er dog kommet igen i efteråret 2021 med 3 livskraftige planter. Det er ikke nok til at fylde zonen ud, og der kommer nu spinatsyre i de ledige områder. Samme mønster gentager sig i 2022 og zonen består nu af bladbede og spinatsyre. Takkeklap blev i 2020 udplantet for sent og havde derfor svært ved at etablere sig. Der er enkelte planter, der er kommet i vækst i sommerperioden 2021 men i 2022 er der ingen takkeklap tilbage.
Bed 1a og 1b er etableret i 2022 og underdeler gangarealet på begge sider af bed 1. Bed 1a er etableret med udplantning af purpur sulhat og havrerod i en enkelt række. Bed 2a er etableret med flerårige kål, dels de bedste planter flyttet fra de eksisterende blandingsbede og dels frø sået slut september.
I bed 2 er der i 2020 sat udplantningsplanter af bronzefennikel, skorzoner, kål og spinatsyre. De har alle etableret sig godt, men bedet har været plaget af mosegris, hvilket har udtyndet bedet, og det står samlet set med en mere åben beplantning end bed 1. Kål er i en zone sat i sammen med bronzefennikel og i en anden sammen med spinatsyre. Kålen har en meget kraftig vækst og skygger for zonens øvrige planter, ligesom den har tendens til at lægge sig ned, og dermed vælte nabovæksterne. Kålplanterne er derfor i 2022 taget ud af bedet og flyttet til et selvstændigt bed. I 2022 er der sået stolthenriks gåsefod og skorzoner i de områder, hvor de oprindelige udplantede urter ikke har etableret sig, og disse etablerer sig fint. Der er desuden få takkeklap og fliget solhat, der er dukket op i løbet af sæsonen 2022, hvor det ellers ikke har været muligt at etablere hverken takkeklap eller fliget solhat hverken som frøformeret eller som udplantning pga snegle.
Bed 2a og 2 b er etableret i 2022 og underdeler gangarealet på begge sider af bed 2. Bed 2a er etableret med udplantning af pibeløg fra bed 7 og bronzefennikel fra blandingsbedene. Bed 2 b er etableret med udplantning af timian fra fælleshaven.
Bedene 3 er startet i 2022 med såning af frø fra spinatsyre, bed 3a med udplantning af overskydende skorzoner og bed 3b består af dagliljer og asters.
Bed 6 er beplantet som en zone med en langsgående række kål og spredesået løvstikke. Kålen er veletableret med planter der er 60-80 cm høje. Løvstikken kommer jævnt, men virker ikke så veletableret endnu, med en lidt pisten vækst i 30-40 cm højde og en forholdsvis bleg farve. Min teori er at kålen har bedst fat fordi den er sat som forspirede planter, hvor der er lavet hul gennem paplaget, mens løvstikken er spredesået og dermed har svært ved at etablere dybe rødder hvor paplaget endnu ikke er nedbrudt. Kålplanterne er i 2022 flyttet til et selvstændigt bed, og bed 6 er nedlagt indtil videre.
Bed 7 er et cirkulært bed omkring en storfrugtet tjørn kranset af skt. Hansurt og med forskellige flerårige løg og porrer. Bedet er i 2021 etableret med en ydre krans af flerårige kål, disse er i 2022 flyttet til et selvstændigt bed, og der er i stedet etableret en krans af skt. Hansurt, som skal bremse græsset i at vokse ind i beddet. På nordsiden af bedet er der et mindre hügelbed med vilde urter og et æbletræ. Bedet har ikke fra start været etableret med bunddække, men er i løbet af 2022 delvist dækket af hvidkløver og potentil. De flerårige løg har især i foråret været godt besøgt af snegle, men har alligevel i løbet af sommeren etableret sig rigtig fint, og sat mange blomster og topløg, som er sået og plantet i området og i andre bede. Der har været høst af toppe, porrer, blomster og enkelte løg, og variationerne i sorterne og måden at høste på giver en god og varieret afgrøde fra tidligt forår og til oktober.
Konklusion
Blandingsbedenes fordele er at de veletablerede planter breder sig enten ved rodformering eller frøformering til de områder hvor andre planter har haft misvækst eller skadedyr angreb. Der er derfor stor chance for at få en god høst selv om enkelte sorter bukker under, og man får et bed med planter, der er tilpasset de særlige forhold på stedet. Det er på den måde et robust design.
I forhold til høst er metoden sammenlignelig med at sanke i naturen, da den samme plante skal findes på forskellige lokationer, og i mindre udbredelse. Det er høst med hånd eller saks.
Sammensætningen af planterne i naboskaber kan med fordel tage hensyn til hvilke planter, der er meget kraftigt voksende (f ex kål) eller kraftigt ekspanderende (f ex spinatsyre). De kraftigt voksende vil have tendens til at udskygge naboplanterne, mens de kraftigt ekspanderende vil overtage magten i området. Andre faktorer er hvilke planter, der har bladgrønt i hele sæsonen (f ex skorzoner) og hvilke der kun har i tidligt forår og sent efterår (f ex spinatsyre) og dermed efterlader mulighed for en anden afgrøde i sommerperioden.
Næste år (2022) vil der kunne evalueres mere præcist på naboskabernes udvikling, og hvilke planter der kan trives i dem.
Af Bettie Westergaard
Westergaards flerårige køkkenhave blev anlagt i 2021 på et areal der tidligere havde været grisefold og senere køkkenhave med etårige planter. De sidste 4 sæsoner inden beplantning med de flerårige har arealet været passet som gravefri dyrkning i højbede med stier belagt med træflis og halmdække.
Hvert år er der tilført husdyrgødning samt ca.10 cm kompost. Arealet ligger helt lysåbent og har derfor fuld sol. Der er et 2 m. højt træplankeværk mod nordøst, som giver læ for den værste blæst.
De tre sider af haven er indhegnet med 1 m højt kastanjehegn for at beskytte mod vores fritgående ænder. Bedene er anlagt i en bredde på 1,20 så det er muligt at nå midten fra begge sider. Langs med hegnets inderside mod nord har vi plantet en række sankthansurt.
Bed 1. - Fliget solhat med jordbær som bunddække
1,20 X 7 m. I midten af bedet er der plantet fliget solhat på begge sider af disse er der plantet jordbær som bunddække. Fliget solhat bliver mandshøje og er derfor placeret længst mod nordøst så den ikke skygger for de andre bede. Planten er nem at dyrke og giver et meget stort udbytte. Friske skud og blade af fliget solhat er blevet en forårsfavorit i den grønne salat. Smagen er sødlig og grøn og spiller godt sammen med andet bladgrønt. Når planten bliver stor, og mørkegrøn i bladene, mister den sødmen og bliver mere bitter og grov. Det er muligt at skære den helt ned inden blomstring for at få den til at skyde igen, så der bliver et nyt slet til salatskålen eller til stegepanden, sammen med andre skud og bladgrønt.
Bed 2. - Takkeklap med jordbær som bunddække
1,20 X 6 m. I midten af dette bed er der plantet Takkeklap. På hver side er der plantet jordbær som bunddække. Takkeklap vokser ret kraftigt og bliver omkrig en meter høj. Vi bruger de spæde blade i salater, de grovere blade i varme retter. Det bedste er dog blomsterskudene som ligner små broccoli.
Bed 3, 4 og 5. - Flerårige kål med jordbær som bunddække
1,20 x 4-5 m. I disse tre bede står vores samling af nøje udvalgte flerårige kål. Udvælgelses processen er sket med udgangspunkt i ca.1000 frø fra Myrrhis udsået i store netkasser. Ud af de ca.1000 planter udvalgte vi ca. 200 planter til oppotning og senere udplantning på friland. Kriterierne i denne fase var grokraft – højde og drøjde, farven på bladene, mørkegrønne (evt. rødlige), hvilket indikere god nærings optag, samt bladenes udformning (ikke alt for krøllede, da glatte blade er nemmere at rengøre for 'hvide fluer' som vi døjer en del med her på stedet)
Efter udplantning på friland, har vi i en vækstsæson igen observeret planterne ud fra de samme kriterier som beskrevet ovenfor. Herudover var en vigtig faktor hvor meget kålene blomstrede samt i hvor høj grad planterne tålte tørke. Efter alle disse udvælgelses kriterier stod vi i efteråret 2021 tilbage med otte forskellige kloner som vi opformerede ved stiklinger. Da stilklingerne var klar til det, blev de plantet ud i de tre bede, fem af hver klon. Her har vi så igen observeret og spist løs. Flerårige kål er uden tvivl vores favorit inden for de flerårige grøntsager. Den vigtigste årsag hertil er at vi spiser store mængder kål og planterne levere varen. Bladene er sunde og tilsyneladende ikke nær så angrebet af 'hvide fluer' som alm. grønkål med krøllede blade.
Efter endnu en vækstsæson på blivestedet ser det i skrivende stund (marts 2023) ud til at fire af de otte kloner bliver de heldige vindere som får et kælenavn og vil blive opformeret. De fire kloner er smukke stærke planter med grønne eller rødgrønne blade.
Bed 6.- Stolthenriks gåsefod
1,20 x 4 m. I dette bed har vi plantet en række Stolthenriks Gåsefod og sået en række persille.
Planterne har været længe om at etablere sig, hvilket vi har læst os frem til, skyldes at de det første år bruger energien på at lave pælerod. Vi bruger de spæde blade i salatskålen og de større i varme retter som erstatning for spinat.
Bed 7. Skorzoner og Havesyre
Dette bed er et af vore yndlings. Desværre er det også mosegrisenes yndlingsbed. De guffer glædeligt særlig Skorzonerrødderne så der ikke bliver mange skud eller blade til os. Til gengæld kan vi observere små skud andre steder i og uden for køkkenhaven. Vi forestiller os at mosegrisen har glemt et stykke rod på deres vej under jorden, som så skyder op hist og pist.
På grund af invasion af mosegrisenes i sommeren 2022, har vi gensået Skorzoner to gange med samme resultat..... mosegrise fest. Når vi næste gang sår Skorzoner, overvejer vi at grave en rende som vi forer med kyllingenet i håbet om at kunne have planterne for os selv.
Havesyren er endnu en favorit (høre jeg mig selv sige for fjerde gang. Vi er vist blevet lidt forelskede i de flerårige afgrøder). Friske, syrlig og sprøde blade, gode friske og tilberedt.
Konklusion
Det at dyrke de flerårige grøntsager i række i stedet for som blandingskultur har for os gjort det mere overskueligt at lære de nye afgrøde at kende. Vi har nemt kunne skelne dem fra hinanden og de har været nemme at høste.
Ulempen har muligvis været at mosegrisene, som åbenbart elsker Skorzonerrødder, når de først har fundet rækken, rydder de det hele fra ende til anden. I blandingskultur forestiller vi os, at det ville være lidt svære for mosegrisene, at finde alle rødderne.
Permakulturhaven MYRRHIS blev i 2014 akkrediteret som LAND Center og optaget i det europæiske netværk, hvor permakultur kan ses og opleves i praksis.
Myrrhis' SALGSVILKÅR & PERSONDATA
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes
